Elefanter

I Thailand er elefanterne et højt agtet dyr. Thaier tror på at elefanterne er hellige. De er også afbilledet på alt muligt alle vejene og der er lavet store og små statuer rundt omkring. Træfigurer i alle afskygninger sælges på hvert et gadehjørne eller mere.

På vej hjem fra vores 2 dags tur anbefalede vores guide at vi besøgte Sai Yok elefant park. Det skulle være et hyggeligt lille sted, men mulighed for ½ times tur i jungle/flod og elefant show. Ellers var muligheden at man kunne vælge den adventure park i Hua Hin hvor det var større og mere kommercielt.

Vi syntes det lød som en god ide. Det viste sig dog at 2 busfulde af, (undskyld mit sprog) møg irriterende dumme russere også var kommet forbi.
Vi startede med at få "rideturen" og derefter så vi lidt show med baby elefanter. Rideturen var en speciel oplevelse. Jeg ville personlig gerne have sat bag ørene på den i stedet for på "stolen" Det var ret umulig at følge dens bevægelser så selv om den har bløde vuggende bevægelser, så var det ret svært at holde balancen i stolen ned af bakke.

Baby elefantshowet gik os der var ude at ride glip af, men vi kunne være med til at give dem mad.

Det forgik ved at man hold 20 THB frem (3,25 kr) så nappede elefanten dem med snablen, gik over til en dame som stod med poser med en form for rodfrugter i. Her puttede den pengene i en kasse og fik posen med mad. Så kom den tilbage til vedkomne som havde givet den penge, således at man kunne fodre dem. Når der ikke var mere i posen, smed den den tomme pose i skraldespanden. 

Man kunne også købe en flaske soyamælk for samme beløb, som man skulle hælde i munden på den. 

Hvorefter den tog den tomme flaske og nejede som tak.

En herlig hyggelig oplevelse, hvor man heldigvis at alle ens penge gik til dyrenes velbefindende og ikke som i tigertemplet.

Dumbo på 3 år  modtager pengene til mad.

Her får den anden elefant soya mælk serveret. Dumbo havde IKKE lyst til mælk, den ville kun have mad. :O)



Tak for mælk. Desvære fik jeg ikke på billede hvor smukt den kunne neje.



  

Tigertemplet

På 1 dag af vores udflugt var der indlagt et besøg i tigertemplet. Det var med blandede følelser at vi skulle dertil. Jeg har læst forskellige holdninger til netop templet. Nogen siger at det er gode forhold de byder dyrene og at de samarbejder med hjælpeorganisationer verden over. Tigeren er fredet i Thailand og det er bla.unger, hvis mødre er døde af krybskytteri som placeres i templerne. Derudover har de et avlsprogram igang. Der er nu omkring 30 tigere i templet i dag. Men der er også sider på nettet, hvor der står at de IKKE overholder reglerne som Care  for Wild Intertational (CWI) har opstillet. Derfor er bla mange rejsebureuer holdt op med at besøge templet. Det var med i vores pakke, og især ungerne glædede sig til at klappe en tiger.
Faciliteteterne hvor klapperiet og fotograferingen fandt sted var bestemt IKKE i dyrenes tarv. Vi er sikker på at de var dopede. Der var ellers strenge regler for, hvordan vi måtte gå og stå og have på, for at tigerne ikke skule få lyst til at flå i os. Der var ansatte til at følge os rund med os i hånden. Men ikke en tiger løftede næsten et øjebryn.
De gjore elles meget ud af at skrive om, hvorfor tigerne sov så meget, men jeg tror dem ikke over en dørtærskel. Så det var en meget mærkelig følelse bagefter, hvor det egentlig gik op for os, hvad det er der foregår. Da vi var i det var det spændende og facinerende men bagefter var det bare ne tom følelse af at have været en del af dyreplageri.

Der var også steder hvor tigerne så ud til at trivedes og der var masser af andre dyr, som kvæg, vildssvin og hjorte som havde det rigitg rigtig fint.

Historien bag River Kwai

Vores 2 dags udflugt handlede primært om historien bag River Kwai. Der var også et besøg i tigertemplet en overnatning på et hyggeligt resort  i Kanchaburi og lidt elefant trekking med i købet. I denne blog skriver jeg om River kwai, så kommer der historie og billeder fra det andet  på en anden blog.

Kl. 5 ringede uret, så vi kunne nå at få et bad og morgenmad inden vi blev hentet af vores guide chang og chaufføren fra Tuk turs kl. 7. Bilen blev i første vejkryds pyntede med en blomsterkrans som folk gik og solgte ved krydset. Chang fortalte at Thaierne tror på Buddah og i alle biler er buddahs tegn tegnet i bilen og for at få buddah til at holde hånden over alt det uventede som kan ske på en køretur, så hænger man blomster op. Nu var vi så klr til en "sikker" og lang køretur til Kancharburi provinsen, hvor River Kwai broen og den historie fandt sted.

På de 3 timer, som turen varede var der rig lejlighed til at se det thailandske landskabe fra bilen. Der var mange sukkerrør marker, saltmarker, papaya og banantræer og alt så tørt tørt ud. Vi kom i gennem mange fattige småbyer, hvor husene er noget vi andre end ikke kunne drømme om at bruge som redskabsskur. Guiden fortalte, at der de fleste steder ikke er rindende vand, men at de bruger opsamlet regnvand og koger det som drikke og badevand.   

Vi startede ved et lille krigs musserum JEATH som rummede mange billeder samt lidt få effekter fra fangelejrene omkring River Kwai og dødens jernbane. Navnet JEATH kommer fra de nationaliteter som var involverede. Japan, England, Australien, Thailand, Holland.Det var ganske uhyggeligt at se, hvad de stakkels soldater har været udsat for.

Det hele startede i 2. verdenskrig. Her bliver 61.000 soldaterne taget i baghold af japanerne som krigsfanger.

Af hensyn til fragten af forsyninger beslutter de at der skal laves jernbane som genvej fra Burma til Thailand. I stedet for at sejle eller flyve forsyningerne, hvor de er mest udsatte. Englænderne har allerede en jernbane på tegnebrættet og har regnet ud at den skal tage 5 år at lave. Men japanerne starter i hver sin ende og bruger krigsfangerne til jobbet. De får bygget 415 km jernbane på 18 mrd. De lader fangerne arbejde 18 timer i døgnet. De straffes hårdt, hvis ikke de kan arbejde. De få små portioner af ris med salt og lidt grøntsager 2 gange om dagen. Rigtig mange dør af dysteri, fejlernæring og af de skader de pådrager sig ved det hårde arbejde. De går bla på de afhuggede skarpe bjergsten på deres bare tæer og får slemme skader eller mister benene af samme årsag. Da der ikke er fanger nok fordi de dør, beder man den asiatiske lokalbefolkning om hjælp. Ca 200.000 melder sig da japanerne lokker med god løn. En løn som viste sig, at de kun kunne bruge i militær lejrene og var ugyldige da krigen var slut. Ca. 100.000 lokale folk dør på de 18 mrd og 16.000 soldater. Man siger at ca. 280 mennesker døde pr km jernbane.

Fra JEATH blev vi sejlet på floden kwai hen til broen i to speed longtail både.  

Broen Kwai har sit navn efter floden, men hedder egentlig kwa på Thai som betyder flod. Kwai betyder bøffel på Thai. Men navnet Kwai er blevet det oprindelige navn.

Den oprindelige første bro som fangerne byggede var en træbro som lå en 3 m fra stålbroen. Den bro som folk har set i filmen "broen over floden kwai" er IKKE den rigtige da filmen er optaget i Indien.

Stålbroen kom til senere.

Den er oprindelig bygget med 3 buede sider mere, men da englænderne bombede broen, blev den genopbygget med 2 firkantede i stedet for. Som status på historiens forløb.

I dag bruges jernbanen som populær turist attraktion, men også som transportmiddel for de lokale. Turen fra Bankok til Kanchaburi tager 6 timer i bagende sol og INGEN faciliteter ombord. Banen er lukket af til Burma, dels pga de uroligheder der har været mellem Thailand og Burma, men også pga historien om jernbanen. Den oprindelige rute som tog 18 mrd at bygge og kostede ca. 120.000 mennesker livet blev brugt i 22 mrd.  

Vi tog IKKE toget fra Kwai broens station men kørte i stedet til en anden station. Det var for at undgå at køre i over en time i toget. Vi kunne nøjes med en ½ time og stadig prøve en gammel træbro og se det flotte landskab. Vi havde for 50 THB (9kr) købt billeter på 1. klasse - det indebar at vi var garanteret en siddeplads, samt servering af kaffe/The og en sodavand samt lidt snack. 

Det var fuldstændigt umuligt at drikke The/kaffe fordi de bomblede helt vildt, men det havde også sin charme.  

Vi kørte forbi en grotte på vejen som vi besøgte på dag 2. Den havde fungerede som hospital under krigen. Eftehånden som jernbanen skred frem rykkede de hospitalet med. Da de forlod stedet brændte de de døde inde i grotten. Loftet bærger, udover flagermus, præg af sort sod. 

Inde i grotten er der nu bygget en stor Budda. Thaierne tror på, at sjælen efter de døde stadig befinder sig det sted de dør, indtil der kommer en Budda og hjælper dem videre. De lokale hørte skrig og jammer fra grotten indtil Budahen blev opført siges der. 

Vi besøgte også den ene kirkegård for POW (prisoners of war) En Kirkegård som englænderne betalte for opførelsen af og stadig betaler for vedligeholdet af den. Der er 6982 grave og deraf er der begravet 2 dansker. Det var et sørgeligt syn at gå rundt mellem gravstederne. Langt de fleste mænd var i starten af 20erne da de døde.  

Sidste stop på dette tilbageblik på 2 verdenskrigs rædsler på denne del af jorden sluttede ved Hell fire pass

Hell fire pass er navnet på den det af jernbane skæringen som var særlig vanskelig at bygge. Dels fordi den lå afsides og fordi det ar den størte klippevæg de skule igennem og så var der ikke ordenligt værktøj.

Fangerne skulle arbejde døgnet rundt i 18 timers vagter og de brugte lys fra fakler til at se. Når man stod oppe på toppen og kikkede ned, lignede det helvedes foregård og deraf navnet. Ca 700 mistede livet blot på dette stykke.

Ove og jeg og ungerne var som de eneste modige nok til at vandre den lange vej ned til passet i brændende sol. Der var så varmt at området selvantænder det tøre græs og derfor lugtede der hæsligt brændt og der var svagt røget i luften. Det var i øvrigt ikke noget særligt for det var de vant til. 

Vi kunne nemt forestille os, hvordan fangene måtte have haft det dengang og så slæble de endda på de tunge svæller til banen. 

Mikkel smed endda sine sko, for at prøve at gå i bare tæer på de skarpe sten. Da vi gik derfra løb drengene "den rigtige vej" (den som fangerne brugte) vi tog en turistvenlig vej som var knap så stejl men der var da alligevel 153 trappetrin. 

En rigitg spændende tur tilbage i tiden for os alle - gamle som unge.  

Shoping og sol

I dag var meningen at vi skulle på elefandt trekking, men massagen i går gav bagslag i dag for Ove og han havde problemer med at komme ud af sin seng.Derfor blev det lavet om til endnu en slap af`dag med lidt shopping oven i.
 Her er tasker i massevis de fleste i rigtig lækker skind (ægte) og til rimelige penge. Sarah har fået en rigtig fin en - jeg kan ikke rigtig beslutte mig endnu. Der er masser af FLOTTE skåle og fade i stainless steel som jeg har forelsket mig i, men det er lidt små tungt så har endnu ikke våvet mig ud i at shoppe det endnu.

Vi gik forbi Touk Tours  http://www.tuktours.com/contact-tuktours/ og fik bestilt udflugt til Riwer Kwai det skal vi på onsdag.
 Programet er som flg. og vi glæder os helt vildt til at komme afsted - nogen af os for at se alt det historiske og andre for at se og røre ved tigerne.

River Kwai 2 Dage:

Dag 1.

Vi henter dig på dit hotel kl. 06.00 hvorefter vi kører til Kanchanaburi provinsen. på vejen stopper vi ved en tankstation, hvor der bliver mulighed for at købe en kop kaffe og bruge deres toiletfaceliteter.

Når vi ankommer til Kanchanaburi starter vi med at gæste den store mindeskirkegård hvor der er 6782 bronzeplader der minder nogle af de krigsfanger der måtte lade livet under opførslen af jernbanen mellem Thailand og Burma. Efter mindeskirkegården kører vi hen til den berygtede bro, hvor du får mulighed for at gå en tur hen over broen, og kigge dig lidt omkring. Ca. 10.30 ankommer toget der kører på "dødens Jernbane" dette tog stiger vi på og kører gennem landskabet frem til vores frokost som ligger lige op ad den sidste eksiterende træbro på strækningen.

Efter Frokosten kører vi hen til Tiger Templet, hvor du får muligeheden for at komme helt tæt på tigerne hvis du har lyst eller tør. Efter Tiger Templet kører vi hen til vores hotel for natten.

Vi ankommer til hotellet kl. ca. 16, hvor der er mulighed for at nyde hotellets swimmingpool lidt inden aftensmaden..

Vores middag bliver serveret kl. 19.00 og efter middagen kl. 20.30 vil hotellets ansattes børn opføre et danseshow for os, men danse fra de lokal Mon folk.

Dag 2.

Efter at have nydt vores morgenmad kører vi lidt nordpå op og besøge "Hell Fire Pass" et grusomt sted der kostede over 1.000 mennesker livet.

Efter passet tager vi ind til byen igen hvor vi gæster et krigmuseum, og tager en sejltur op ad floden op til broen.

Efter frokosten som vi spiser i byen, tager vi stille og roligt tilbage mod hotellet..

 

Her er lidt billeder af poolløver og solnymferne...

 

 

Hua Hins Natmarked

Hver dag fra kl 17 - 23 stiller natmarkedes sælgerne deres boder op på det som ellers fungerer som en parkeringsplads i dagtimerne. Der er tøj i alle kopivarenes afskykninger diverse "køkkener" fremstiller mad i mange variationer og man skal prutte om priserne. Det er er must i Hua Hin er at besøge natmarkede. Der er liv og masser af vare og man kan spise der billigt siges der. Det måtte vi prøve at gå forbi.

Der var uden tvivl mange mennesker, mange vare og meget mad. Een ting er HELT sikkert - ikke 10 vilde heste kunne få mig til at spise der. Føj hvor en svinesti og hygiegne er en by i Rusland. Intet mad står på køl og rå æg står med "låget" hakket af, lige til at sluge som delikatesse eller til at bruge i andet madlavning - det står så der i 25 g. aftenvarme i 6 timer. Så kald os bare sarte - men der spiser vi altså IKKE.
Men det blev da til lidt indkøb af fodboldtøj til Mikkel, som han MÅTTE eje, lidt shorts og toppe til de andre 2.

Her kommer lidt stemningsbilleder.

Lysreguleringen over den voldsomt befærdede vej er mændende i polititøj.

Billede taget ned af den ene ende af gaden

Ove hjælper Sarah med at "prutte"

Tuk tuken vi kørte med hjem - Mikkel fik lov at side inde sammen med chauføren

Dasedag og thaimassage.

Total dasedag ved poolen og 1 times kropsforkælelse var dagens program for Ove og jeg i dag.

For hver 5 forretning i gaderne i Hua Hin ligger der en massageklinik (IKKE af den frække slags) Pigerne sidder klar og venter på at "forkæle" din krop i min. en time. til nærmest ingen penge.
Bravo Tours havde anbefalet en speciel forretning fordi de var certificeret. Af hensyn til Oves dårlige skulder/ryg og min skulder holdt vi os til den anbefalede klinik for at være sikke på at de ikke ville gøre nogen skade værre. De havde oplyst at oil massage var den blide form så det var den vi ville vælge.

Planen var, at Sarah også gerne ville med, men da hun havde haft sloges det meste af natten med myg, så valgte hun at blive hjemme. Det viste sig at være en god ide´. Sarahs blufærdigheds grænse er væsentlig lavere end min. Det ville have været særdeles grænseoverskridende for hende, hvis hun havde været med.

Vi blev vist ind i et hyggeligt lokale med 2 store massage senge, der duftede dejligt og dæmpet afslapningsmusik spillede i baggrunden. Vi skulle ligge os på maven først kun iført trusser. Herefter blev vores tæer vasket med en varm klud og så gik de elles igang. Først tæerne og lægmusklerne. AV AV tænkte jeg, de var vist mere ømme end jeg lige selv havde regnet med. Uden jeg lagde mærke til det, var hun pludselig kravlet helt op på madrassen. Nu var det ryggens og nakkens tur - her var det heller ikke den blide form, men hold op hvor gjorde det godt - Også for Ove. Så skulle vi vende os om, - så blev nakken og skulder taget fra den vinkel. Vi blev virkelig æltet godt igennem. Tænk at de små mennesker har SÅ mange kræfter i deres finger. Så blev det brystet og mavens tur. - Her var det temmelig grænseoverskridende for mig, men ikke desto mindre godt. jeg viste slet ikke at mine muskler der også trængte til massage. Arme og finger og lår og forsiden af benet fik også en ordenlig tur alt imens hun smidige kravlede rundt om mig oppe på briksen. Fødder var et helt kapitel for sig og det var himmelsk. Til sidst fik hovedet også en ordenlig tur.

Til sidst skulle vi sætte os op og så skulle rygge og skulder liiige strækkes ud. Godt hun viste hvad hun skulle gøre for armene blev drejet i en ubestemt vinkel og hendes albue blev brugt flittigt til at trygge imens der blev strukket. UHA det gjorde godt.! For Oves vedkomne ramte hun lige de rigtige steder så han var "næsten" hel helbredt da han var færdig.

Kroppen har det nu fantastisk og det er bare dejligt. Dog tænkte jeg mange gange undervejs at, hvis oil massage var den blide form, så VILLE jeg IKKE mærke den hårde. For hold k.... , hvor gjorde det ondt mange gange undervejs når hun fik fat i de muskler som i årevis ikke er blevet plejet. Men en ting er sikker, vi skal besøge Sabia spa igen nogle gange inden vi rejser hjem.

Sarah overvejer bare om hun skal prøve en gang fodmassage i stedet :O)

Resten af dagen har vi slappet af ved poolen,( jeg har også læst lidt lektier undervejs) Drengene har spillet bordtennis og badet og vi har spist de lækreste New Zeeland is i ny bagte vafler.

Nu skal vi slappe lidt mere af :O) inden vi skal klædes om og ud i bylivet og finde et lækkert sted at spise i aften.

Mikkels fødselsdag fejres i varmen.

Siden vi ankom, har vi brugt tid på at finde os tilrette og finde rundt, samt sole os ved poolen. Her er helt fantastisk og dejlig dejlig varmt – solcremen er vigtigt at slæbe med sig rundt og der ses tydeligt "helligdage" på kroppen, hvis ikke man smøre sig ordentlig.

Morgenmaden på hotellet er helt unik, der er ALT hvad hjertet begærer. Lige fra hot thaimad, Sushi, alt inden for æg, bacon, pølser, stegte kartofler og grøntsager. Masser af lækker nybagt brød, pandekager og vafler. Der er også friske frugter, yoghurter, cornflakes osv. Af drikkevare er der kaffe, the, forskellige friskpressede juice og smoothies.  

Byen lige uden for døren emmer af liv og glade dage. Det er nemt at komme omkring og bliver man træt i benene så napper man bare en tuk tuk til latterlig billige penge. Een ting vi dog lige har skulle vende os til er, at trafikken er et kapitel for sig, dels fordi de kører i venstre side, men også fordi der er billister overalt - enten biler, scooter som ofte har en 3 , 4 per. sidende og et hav af tuk tukèr

Fredag tog vi en smut ud i det kølige storcenter og shoppede lidt. Aftensmaden blev indtaget på en hyggelig thai restaurant óg vi var nogen som våvede os ud i thai madens stærke gourmet oplevelser.



I dag har Mikkel fødselsdag. Vi vækkede ham med morgensang og en lille pakke. Han ”gav” morgenmad som lovet :O)

Derefter tog vi til abebjerget. Det var en "skræmende oplevelse - her blev vi nærmest overfaldet af sultne aber som vrimlede om os som rotter.. føj hvor var de klamme. Nogen syntes også de var søde men turde alligevel ikke fodre dem. Jeg skramlede med en lille pose kiks og straks kom der 100 aber i mod en. Så kan det nok være at kiksne blev kastet til dem med indpakning og det hele. Vi vendte hurtigt næsen hjem igen for at sole os lidt og spille bold i poolen istedet.   



Da i var færdige ved poolen og gik op på værelset stod der en fin fødselsdagskage til Mikkel fra hotellet.





Den var god ....

Ellers har vi været på Burger King og spise frokost, på vejen hjem derfra kom vi forbi et sted der både solgte øl og panderkager med is. Det passede de forskellige i  familien godt. UHMmmm

I aften skal vi til en fin restaurant Mama Mia - en berømt italiensk restaurant, som fødselsdagsbarnet har bestemt at vi skal spise på! 





Endelig fremme

Forventningsfulde og spændte på at rejse onsdag morgen d. 9/2 kl 8.30 

Togturen gik fint og efter lidt forvirring i Kastup lufthavn (den er jo størrer end vi er vant til) kunne vi  finde gaten og snart komme på flyet. Det var en stor fin 747 med god plads til ben og mellem sæderne. Servicen var HELT unik og små petite thaipiger i silke dragter styrtede rundt og servicerede os i knap 11 timer. Det har vi dog aldrig prøvet før. Super oplevelse som gjorde det lidt nemmere at holde 11 timer ud. Tiden blev slået ihjem med film, bøger kortspil og spise og sove.

 Vi landede i Bangkok kl. 6 morgen Thai tid. ( 12 midnat dansk tid) Fra lufthavnen i Bangkok (som var endnu mere forvirrende) skulle vi køre 3 timer med bus til Hua Hin. Vi havde egentlig planlagt at se på landet under turen. Men vi var alle trætte og ret udmattet så vi faldt i søvn.


Solopgang fra terresen kl. 7.30 


Hotel Hilton er et imponerende flot hotel og så lovende ud. Vi blev dog temmelige negative i betrækket da vi skulle checke ind og fik afvide at der kun var 2 værelse ud af 5 som var ledige. Resten var klar efter kl 14. (kl. var 10.30) Hvem der er skyld i det ved jeg ikke - men Bravo tour kommer helt sikkert til at høre for det, det er sikkert og vist. Hotelet sagde at man egentlig først skal checke ud kl 12. Så derfor var værelserne ikke nået at blive rengjorte endnu. De gjorde dog hvad de kunne så vi kom ind omkrig kl. 13. Py ha vi var trætte.
Ungerne og jeg gik til poolen, hvor jeg fik en time på øjet og resten af familen væltede omkuld.
kl. 18 tog ungene, Ove og jeg på byvandring med guiden, som gav os tips og ideer til, hvad Hua Hin byder på. Sikke et mekka lige uden for døren - vi håber på at kunne lærer det hele lidt bedre at kende i løbet af de næste par dage. Vi hentede resten af familien, og fandt et sted at spise lidt aftensmad, som denne gang bød på helt alm. vesterlænding mad. Bøf med pommes og salat. Derefter væltede vi alle på hovedet i seng (som i øvrigt er et par stenhårde nogen af slagsen (hvilket der er delte meninger om er godt eller skidt)   

hotelets poolområde

Ungerne bolter sig og vandet er dejligt varmt og alligevel køligt nok til at blive afsvalet i

Vores værelse