torsdag den 10. februar 2011

Endelig fremme

Forventningsfulde og spændte på at rejse onsdag morgen d. 9/2 kl 8.30 
Togturen gik fint og efter lidt forvirring i Kastup lufthavn (den er jo størrer end vi er vant til) kunne vi  finde gaten og snart komme på flyet. Det var en stor fin 747 med god plads til ben og mellem sæderne. Servicen var HELT unik og små petite thaipiger i silke dragter styrtede rundt og servicerede os i knap 11 timer. Det har vi dog aldrig prøvet før. Super oplevelse som gjorde det lidt nemmere at holde 11 timer ud. Tiden blev slået ihjem med film, bøger kortspil og spise og sove.


 Vi landede i Bangkok kl. 6 morgen Thai tid. ( 12 midnat dansk tid) Fra lufthavnen i Bangkok (som var endnu mere forvirrende) skulle vi køre 3 timer med bus til Hua Hin. Vi havde egentlig planlagt at se på landet under turen. Men vi var alle trætte og ret udmattet så vi faldt i søvn.

Solopgang fra terresen kl. 7.30 

Hotel Hilton er et imponerende flot hotel og så lovende ud. Vi blev dog temmelige negative i betrækket da vi skulle checke ind og fik afvide at der kun var 2 værelse ud af 5 som var ledige. Resten var klar efter kl 14. (kl. var 10.30) Hvem der er skyld i det ved jeg ikke - men Bravo tour kommer helt sikkert til at høre for det, det er sikkert og vist. Hotelet sagde at man egentlig først skal checke ud kl 12. Så derfor var værelserne ikke nået at blive rengjorte endnu. De gjorde dog hvad de kunne så vi kom ind omkrig kl. 13. Py ha vi var trætte.
Ungerne og jeg gik til poolen, hvor jeg fik en time på øjet og resten af familen væltede omkuld.
kl. 18 tog ungene, Ove og jeg på byvandring med guiden, som gav os tips og ideer til, hvad Hua Hin byder på. Sikke et mekka lige uden for døren - vi håber på at kunne lærer det hele lidt bedre at kende i løbet af de næste par dage. Vi hentede resten af familien, og fandt et sted at spise lidt aftensmad, som denne gang bød på helt alm. vesterlænding mad. Bøf med pommes og salat. Derefter væltede vi alle på hovedet i seng (som i øvrigt er et par stenhårde nogen af slagsen (hvilket der er delte meninger om er godt eller skidt)   


hotelets poolområde

Ungerne bolter sig og vandet er dejligt varmt og alligevel køligt nok til at blive afsvalet i

Vores værelse

1 kommentar:

  1. Vasegaard Thunderbird Bailey11. februar 2011 kl. 09.23

    Kære MOR!
    Jeg kan læse, at I har det godt! Sikke fantastiske omgivelser, I har. Her i Binderup har de også en FED strand. Jeg løber simpelthen SÅ hurtigt, når jeg kommer ned på stranden. Jeg ka' ordentlig få fuglene op at flyve, yhiii. Jeg savner selvfølgelig dig og hele familien, men - her er simpelthen sådan no'en søde tævehunde, så jeg klarer mig ;-)
    Både Tikke og Fifty dufter dejligt!! Tante Kana dufter knap så godt, hende ska' man har lidt respekt for. Og det har jeg så.
    Jeg er en go' hund, ka' du tro. Jørgen og Majbrit si'r, at jeg er en helt fantastisk sød og rar hund at passe. Jeg er både kærlig og lydig, kommer når de kalder og kan ligge og kikke beundrende på Majbrit. En væsentlig færdghede her i huset så vidt jeg kan forstå. Jeg trækker selvfølgelig lidt i snoren, men det er kun når jeg går med Jørgen ;-)
    Kære MOR, Ove, Sara, Kasper og Mikkel! Nyd nu ferien! Det gør jeg.
    De kærligste hilsner og snudepuf fra jeres Bailey

    SvarSlet