fredag den 4. februar 2011

Vi pakker kuffert

Så er der ikke længe til vi skal afsted til Thailand.
Kufferterne er hentet fra loftet og efterhånden fyldt med SOMMERTØJ og der skal ikke herske tvivl om, at vi ALLE glæder os til varme, afslapning, oplevelser og dejlig mad sammen med hele familien.

Det var ellers lige ved, at jeg måtte springe fra i sidste øjeblik.
Min studievejleder på seminariet have i tirsdags givet mig fri, hvis bare jeg lovede at følge med på Fronter (netsiden, hvor alt kommunikation mellem skole og elev foregår samt alle opgaver ligges ud og skal afleveres) og lave lektier så jeg ikke blev hægtet af her her fra starten.
Det lovede jeg ham naturligvis. (Men han ved jo heller ikke, hvilken stræber jeg er.)
MEN så kom han i dag og sagde, at han havde talt med de andre vejledere og de mente at det var for længe at jeg skulle have fravær. Så derfor ville de flytte mig til studiestart i august !!!!!!!!
Jeg tabte fuldstændig kæben og fik meget blanke øjne. Fik med grødet stemme sagt, at det kunne der slet ikke være tale om. Alternativt måtte jeg blive hjemme fra ferie.

For som jeg oplyste ham om, så har jeg helt BEVIDST valgt at køre 110 km om dagen helt til Odense for at kunne begynde med at læse i februar. Hvis jeg skulle have ventet til augsust havde det være smartere at starte i Kolding i stedet.
Mine blanke øjne og grødet stemme gav ham åbenbart dårlig samvittighed over at han i tirsdags lovede mig at jeg måtte holde fri. Så derfor tog han min hånd og sagde at vi holdt os til det aftalte.

Pu ha, sikke en gyser. Heldigvis var mine nye klassekammerater helt vildt søde og forstående også dem jeg fra næste uge skal i studie gruppe med, velvidende at jeg ikke mundtligt kan bidrage med så meget de første 3 gange vi skal i studiegruppe.

5 dage tilbage, så sidder vi i flyveren !

4 kommentarer:

  1. Pyh, sikken gyser. Godt du kommer afsted!

    SvarSlet
  2. Ja, gisp, Jeanette!
    Det var sandelig godt, han fik besindet sig. Det ville have været alt for synd for både dig og din familie, hvis du ikke kunne være kommet med på ferien. Jeg glæder mig til at høre nærmere om studiet, og selvfølgelig skal vi aftale nærmere om smukke-hunden. Jeg skal jo også have overdraget fjernkontrollen ;-)
    Knus

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet